Fastelavn 2015

Fastelavn, var mit navn…..

Hvor er det dejligt, at så mange prinsesser, robotter, fine damer og herrer, mavedansere, soldater, pirater, politimænd, Nindjaer, og andre uhyggelige væsner, tigere, bjørne, og andre dyr, indianere, brandmænd og mange flere igen i år ville være med til at slå katten af tønden i Ødis Hallen. De mange udklædte både børn og voksne viser, at der er både fantasi, kreativitet, mod og engagement i vores Sogn. At vælge, hvem der skulle have præmie for den bedste udklædningen, var næsten en umulig opgave, et hemmeligt udvalg fandt dog frem til en sommerfugl, en rask politimand, en havfrue, en klovne dreng og en klovne dame, en påfugl, en 7-up dåse og en flødebolle.

Der blev gået hårdt til tønderne både hos børnene og deres forældre inden der kunne kåres Katte Dronninger og Katte Konger. De mindste gik til tønderne med forsigtighed og knap så stor slagstyrke. Med stigende alder, falder forsigtigheden og slagstyrken stiger og tønderne slås hurtigere og mere effektivt til pindebrænde. Vi må erkende, at vores forstærkning af især mændenes tønde var for effektiv, det kostede adskillige køller at slå træstavene af. Det gav god lejlighed til at snakke om hvis far der nu kan slå hårdest – stor var skuffelsen hos de beundrende børn da det viste sig, at der ikke var blevet plads til karameller i tønden.

Undervejs var der fastelavnsboller, saft, kaffe eller te til alle. Og fri leg og masser af snak.

KFUM-spejderne i Ødis og Ødis Hallens Cafeteriaudvalg siger tak til alle for det flotte fremmøde og håber at se jer igen til næste år.

IMG_0550 IMG_0554 (2) IMG_0565 IMG_0568 (2)

 

 

FASTELAVNSFEST

FASTELAVNSFEST

for hele sognet foregår i Ødis Hallen

Lørdag den 14. februar 2015 kl. 14

Der er tønde­slagning med kåring af katte­dronninger og -konger.

Der er præmier til de sjoveste, flotteste eller mest fantasifulde udklædninger.

Efter tøndeslagningen serveres en fastelavnsbolle med saftevand, kaffe eller te.

Adgangsbilletter til fastelavnsfesten købes ved indgangen

35 kr. pr. person

Fastelavn

FASTELAVNSFEST

for hele sognet foregår i  Ødis Hallen

Lørdag den 1. marts 2014 kl. 14

Der er tøndeslagning med kåring af kattedronninger og -konger.

Og der vanker præmier til de, der er klædt sjovest, flottest eller mest fantasifuldt ud.

Efter tøndeslagningen serveres en fastelavnsbolle med saftevand, kaffe eller te.

Adgangsbilletter til fastelavnsfesten skal i år købes ved indgangen 35 kr. pr. person

 

KFUM-spejderne i Ødis og Ødis Hallens Cafeteria

Fastelavn i Ødis Hallen 2012

Prinsesser, feer, Pippier, soldater, Plysbjørne, mariehøns, i-phone, Tigerdyret, Lille Per, spøgelser, et par grand voksne gorillaer, djævle, hekse, en løve, en klokkeblomst og andet godt folk indtog lørdag den 18. februar Ødis Hallen for at slå katten af tønden.  Fantasien og drømmene havde fået frit løb, så der var rigtig mange flotte og fantasifulde udklædninger, hvilket gjorde det svært for de hemmelige dommere at kåre de sjoveste, mest fantasifulde eller flotteste udklædte.

Både små og store gjorde en god indsats for at få kattene eller karamellerne slået ude af ud af de 6 tønder til børnene.  Især børnene i børnehave alderen måtte slå mange slag inden deres tønde ville give sig og der kunne kåres både en katte dronning og katte konge.

Traditionen tro var der også tønder til de voksne, så mor og far kunne vise, hvad de duer til. Både hos kvinderne eller mændene blev der slået en proper næve og flere køller blev knækket inden tønderne, efter flere omgange måtte opgive. Og karameller fløj ud over gulvet til stor fornøjelse for hurtige børn.

Undervejs var der fastelavnsboller, saft, kaffe eller te til alle. Og fri leg og masser af snak.

KFUM-spejderne i Ødis og Ødis Hallens Cafeteriaudvalg sige tak til alle for det flotte fremmøde og håber at se jer igen til næste år.

Fastelavn

FASTELAVNSFEST

for hele sognet foregår i

Ødis Hallen

Lørdag den 18. februar 2012 kl. 14

Der er tønde­slagning med kåring af katte­dronninger og -konger.

Og der vanker præmier til de, der er klædt sjovest, flottest eller mest fantasifuldt ud.

Efter tøndeslagningen serveres en fastelavnsbolle med saftevand, kaffe eller te.

Adgangsbilletter til fastelavnsfesten

skal i år købes ved indgangen

30 kr. pr. person

KFUM-spejderne i Ødis og Ødis Hallens Cafeteria