Prinsesser, feer, Pippier, soldater, Plysbjørne, mariehøns, i-phone, Tigerdyret, Lille Per, spøgelser, et par grand voksne gorillaer, djævle, hekse, en løve, en klokkeblomst og andet godt folk indtog lørdag den 18. februar Ødis Hallen for at slå katten af tønden. Fantasien og drømmene havde fået frit løb, så der var rigtig mange flotte og fantasifulde udklædninger, hvilket gjorde det svært for de hemmelige dommere at kåre de sjoveste, mest fantasifulde eller flotteste udklædte.
Både små og store gjorde en god indsats for at få kattene eller karamellerne slået ude af ud af de 6 tønder til børnene. Især børnene i børnehave alderen måtte slå mange slag inden deres tønde ville give sig og der kunne kåres både en katte dronning og katte konge.
Traditionen tro var der også tønder til de voksne, så mor og far kunne vise, hvad de duer til. Både hos kvinderne eller mændene blev der slået en proper næve og flere køller blev knækket inden tønderne, efter flere omgange måtte opgive. Og karameller fløj ud over gulvet til stor fornøjelse for hurtige børn.
Undervejs var der fastelavnsboller, saft, kaffe eller te til alle. Og fri leg og masser af snak.
KFUM-spejderne i Ødis og Ødis Hallens Cafeteriaudvalg sige tak til alle for det flotte fremmøde og håber at se jer igen til næste år.