Nytårs-parade

Traditionen tro starter…

Spejderåret 2016 med Nytårs-parade.

Så søndag den 10. januar 2016 mødes vi på kirkepladsen kl. 9. 45 og går i samlet trop – Juniorer, Ulve, Bævere, ledere med fanen i spidsen en rundtur i Ødis. Vi ender ved Ødis Kirke og deltager i gudstjenesten kl. 10.30.

Efter gudstjenesten går vi alle efter fanen til TVETO-hytten. Her står den på pølser, sodavand m.m. og hyggeligt samvær for både Bævere, Ulve, Juniorer, ledere, forældre og søskende.

Arrangementet slutter kl. 12.30.

Find os på vores hjemmeside:
http://odisspejder.dk

Vi håber, at se jer alle ellers meld afbud

Med spejder hilsen

Claudia (tlf. 60735525), Karen (tlf. 26365514),

Jesper (tlf. 40560394), Anne (tlf. 23889196)

Jette (tlf. 40462867), odisspejder@gmail.com

Næste møde herefter er tirsdag den 12. januar kl. 18.30 eller torsdag den 15. januar 2016 kl 16.45 .

Tag en ven med til spejder

Tag en ven med til spejder

Torsdag den 5. marts kl. 16.45 holder vi “Tag en ven med møde med Bæverne og Ulvene”/ opstarts møde.

Vi håber, at du vil klippe indbydelsen nedenfor af og give den til en ven ud gerne vil invitere med til mødet. Vil du invitere flere venner med så kan du få flere sedler på mail.

Vi har ikke brug for at vide hvem der kommer; men sædvanlig vil vi gerne vide, om der er afbud fra nogle af Bæverne eller Ulvene.

Med spejder hilsen

Spejderlederen

Capture

Spejdernes Nytårs Parade

Søndag den 11. januar kunne man se en flok seje spejdere med faner i spidsen på Nytårs parade rundt i Ødis. Herefter deltog vi i gudstjenesten i Ødis Kirke, hvor vi bl.a. hørte om forventninger og om at finde en blyant i gaven. Efterfølgende gik vi gennem hagl og slud til TVETO-hytten, hvor hyttefar John havde alle de varme pølser og brød til os, som vi kunne spise. Efter nogle hyggelige timer med spejdere og familie, sagde vi farvel. Nu alle beredt til at tage hul på spejderåret 2015. Hverken moder natur eller vor Herre eller hvem der sørger for vores vejr, ville helt være med os da Bæver- og Ulve-flokken holdt SNE møde, den sidst torsdag i januar. Det sneede lige så meget at vi kunne fornemme og mærke dagens tema. Men det var ikke nok! Men spejder giver aldrig op og vi gik selv i gang med at lave falske snebolde til en indendørs sneboldskamp og ikke mindst kunstig sne. I løbet af kort tid var køkken bordet i TVET-hytten det sted i Ødis med mest sne og det helt uden kolde fingre. Alle havde en stor oplevelse ud af at se indholdet af bleer omdanne sig til en snemasse, og som ganske som sneen udenfor med for meget vand blev noget smattet snesjap. Men sjovt og dejligt at ælte rundt i. KOM OG VÆR MED! – vi har plads til flere Er du barn eller voksen og har lyst til at snuse til spejder livet er du velkomme til at besøge os til vores møder i TVETO-hytten på Vamdrupvej. Junior-gruppen (fra 4 klasse og op) mødes tirsdag fra 16.45 til 18.45. Bæverne (0. og 1. klasse) og Ulvene (2. og 3. klasse) mødes torsdag 16.45 til 18.15. Mød os på www.odisspejder.dk

IMG_0542 IMG_0541 IMG_0534 IMG_0525

Sommerlejr 2014

Hvornår ?

Vi skal i år på sommerlejr i uge 27. Vi er flere forskellige afdelinger, og for at alle skal have en udfordrende sommerlejr har vi valgt at afdelingerne starter på forskellige tidspunkter, men at alle slutter samtidig. Flere informationer i maj.

Bævere i 0. klasse: tirsdag 1. juli til torsdag 3. juli

Ulve (og Bævere i 1. klasse, der var på sommerlejr i 2013): søndag 29. juni til torsdag 3. juli

Juniorer: lørdag 28. juni til torsdag 3. juli

Hvor ?

Sommerlejren kommer til at foregå på Spejdercentret Assenbækmølle, Assenbækvej 1, 6862 Tistrup.

Hvordan ?

Vi mødes ved Tvetohytten og fylder et par biler op og bliver kørt til Assenbækmølle. Når vi skal hjem torsdag eftermiddag håber vi, at de fleste forældre har mulighed for at komme og hente os. Vi byder på en kop kaffe/te og vil meget gerne vise stedet frem for forældre, så I rigtig kan snakke om det, når I kommer hjem.

Vi skal sove i telte og vi skal være ude hele dagen.

Centerlejr – hvad er det ?

Vi har valgt at deltage i en centerlejr, hvor der er et hold garvede frivillige (de kalder sig Drejere) som arrangerer aktiviteter og sørger for mange af de praktiske ting omkring en lejr. Vi kan derfor koncentrere os om vores børn og det at være i lejr, og i løbet af dagen deltage i mere spændende aktiviteter end vi selv kan stille på benene. Selvom det er et stort område, hvor der er mere end 400 tilmeldt vil vi have vores egen lille lejrplads, hvor vi har hjemme og skal have vores dagligdag til at fungere. Men der er samtidig mulighed for at møde nye spejdervenner fra hele landet – ja endda fra udlandet, ligesom der vil være både grønne og blå spejdere.

Hvad skal vi lave ?

Vi skal rigtig hygge os sammen i flere dage med:

– samvær med spejdervennerne
– mange spændende aktiviteter
– lave mad over bål
– hejse flaget
– holde lejrbål
– sove i sovepose

Madforældre ?

Vi vil rigtig gerne have hjælp til noget af det praktiske arbejde, såsom at hente frokosten fra kølerummet, overskue om der skal bestilles mælk til i morgen, sørge for noget af fællesopvasken, etc. Så har du som forælder en dag eller flere håber vi du vil bruge dem sammen med os. Snak med lederne.

Nyt fra spejderne i Ødis

Så kom foråret – vi har selv set det. Drenderup Skov er på får dage gået fra en kold, med grene rodet skov uden liv til, et hvidt tæppe af anemoner, fuglesang og liv i vandhullet. Bæverne og Ulvene fra TVETO hytten har flyttet det meste af deres aktivitet ud på pladsen og i skoven.

Bæver flokken har været på en overnatningstur i TVETO hytten. De lavede mad, var på aftentur i skoven, måske så den en ugle eller hørte en mus, fik læst historier og hyggede helt i gennem. På en af bævernes ture i skoven har de fundet et næsten afpillet kranie fra måske et rådyr, der er blevet skudt. Det blev bragt til hytten som trofæ og er studeret grundigt under gys og mange overvejelser over, hvad der er sket.

Midt i april blev en ide omsat til hurtig handling og vi fik stablet en Lockout spejder fredag formiddag på benene for børn i Bæver og Ulve alderen. Det blev en dejlig dag med spejder aktiviteter, som kimslege, kikkert kig, brænde ”angry bird”, meget kunstneriske udsmykninger med materialer fundet i naturen. Det var et perfekt vejr til bål, så i bålhytten blev der poppet popkorn til den store guldmedalje, sunget bålsange og foldet papirkrus. Vi sige tak til for lån af de børn der kom, og til skolen for, at lade os sende information om dagen ud til forældrene via forældre-intra.

Og så har vi haft ”Tag en ven med dag”, hvilket var en stor succes og vi så både nye og kendte ansigter. Den dag er der mulighed for at vise en ven eller to, hvad der er at være spejder og vi håber at få tændt et lille bål, så nogen får lyst at være med i flokken.

Uanset hvad, er der altid en mulighed for at komme og se, hvad vi laver. Vi mødes i TVETO-hytten på Vamdrupvej torsdag fra 16.45 til 18.15. Vores Bæver flok er for 0. og 1. klasse, mens Ulve flokken er fra 2. til 4. klasse. De første 6 gange kan man se det hele an. Tilmelding kan ske løbende og det koster 150 kr. for et helt halvt år at gå til spejder.

Er man voksen og kunne tænke sig at være med, så mød op eller kontakt os på tlf. 2388 9196 Anne (spejderleder og grupperådsformand) eller tlf. 4046 2867 Jette (gruppeleder) eller på odisspejder@gmail.com I kan altid gå ind på www.odisspejder.dk og se lidt om hvad vi laver.

Fastelavn 2013

Fastelavn, var mit navn…..

Hvor er det dejligt, at så mange prinsesser, robotter, fine damer og herrer, mavedansere, robotter, pirater, politimænd, Nindjaer, og andre uhyggelige væsner, tigere, bjørne, køer og andre dyr, indianere, juletræ, gaver, brandmænd og mange flere igen i år ville være med til at slå katten af tønden i Ødis Hallen. De mange udklædte både børn og voksne viser, at der er både fantasi, kreativitet, mod og engagement i vores Sogn. At vælge, hvem der skulle have præmie for den bedste udklædningen, var næsten en umulig opgave, et hemmeligt udvalg fandt dog frem til en mariehøne, Dracula, en Soldat, en ko, Pipi og et juletræ.

Der blev gået hårdt til tønderne både hos børnene og deres forældre inden der kunne kåres Katte Dronninger og  Katte Konger.  Med 6 tønder til børn i forskellige aldre og 2 til hhv. kvinder og mænd afsløres der stor forskellighed i disciplinen tøndeslagning.  Hos de mindste stor forsigtighed, lille slagstyrke og god hjælp af mor eller far. I børnehave gruppen ved man hvad der skal til, slagstyrken og træfsikkerheden stiger, men alligevel. I 0. og 1. klasse er der god træfsikkerhed og slagstyrken svingende men god. De større skolebørn går hurtigt og effektivt til opgaven, her er antallet af karameller vigtigere end krone og antallet af slag. Hos mændene gik det ikke kun ud over tønden, hele 3 køller skulle der til inden, der var pindebrænde, karameller og hurtige børn, hvor tønden havde hængt.

Undervejs var der fastelavnsboller, saft, kaffe eller te til alle. Og fri leg og masser af snak.

KFUM-spejderne i Ødis og Ødis Hallens Cafeteriaudvalg siger tak til alle for det flotte fremmøde og håber at se jer igen til næste år.

Spejdernyt

I marts var Ulve gruppen på weekendtur til Stevninghus spejdercenter sammen med alle ulvene fra Skamling distrikt. De var hele verden rundt i aktiviteter som engelsk te-pose kast, norsk fælles ski og bjergklatring, kinesisk pinde løft, afrikansk smykke fremstilling, is a la Island og masser af andre fælles lege.

Bæverne tog samme weekend en tur i TVETO-hytten. Her blev der lavet mad, hoppet på madrasser og hygget ved bål i bålhytten til langt ud på aftenen.  Vigtigt på turen var hygge snakken i soveposerne ved lommelygtens skær.

Som en del af det at passe på naturen samlede vi til et møde affald i grøfterne omkring Tveto-Hytten på Vamdrupvej. Der blev fundet masser af ”tabt” skræl lige fra papir, dåser, isolering til en gummistøvle. Alt blev sorteret til genbrug. Målet for næste møde var at besøge TAS i Kolding, hvor meget af vores affald fra genbrugspladsen og skrællespanden bliver brændt og omdannet til varme og strøm. Her kunne vi høre og se hvad der bliver af affaldet og hvorfor det er vigtigt at sortere det. Og så er der en fantastisk udsigt fra toppen ud over hele Kolding.

I april havde vi inviteret forældre og søskende med til spejdermødet. Til aftensmaden lavede Bæverne og Ulvene for en gang Kinerer Tjau Tjau lavet over bål. Inden alt var i gryden blev der skrællet, snittet og passet bål med stor iver. Uhm, hvor smagte det godt. En god aften med fint fremmøde og god snak også lidt på kinesisk.

Mens børnene arbejdede og legede, blev der tid til at vi kunne få afviklet vores forældremøde (generalforsamling). Grupperådet består nu af Grupperådsformand – Anne Krogsgaard, Gruppeleder – Irene Christensen, Kasser – Hanna Rasmussen, Næstformand – Linda Puggaard, Sekretær – Karen Sørensen og Grupperådsmedlemmerne Thomas B. Hansen, Grethe Jessen, Jørgen Christensen, Spejderlederne Claudia Dohrmann, Karl Aage Christiansen, Jette Røgen.

Er du interesseret i at blive Bæver eller Ulv eller i spejderarbejdet som leder så besøg os i TVETO-Hytten på Vamdrupvej torsdag fra 16.30 til 18 eller besøg os på vores hjemmeside http://odisspejder.dk

Fastelavn i Ødis Hallen 2012

Prinsesser, feer, Pippier, soldater, Plysbjørne, mariehøns, i-phone, Tigerdyret, Lille Per, spøgelser, et par grand voksne gorillaer, djævle, hekse, en løve, en klokkeblomst og andet godt folk indtog lørdag den 18. februar Ødis Hallen for at slå katten af tønden.  Fantasien og drømmene havde fået frit løb, så der var rigtig mange flotte og fantasifulde udklædninger, hvilket gjorde det svært for de hemmelige dommere at kåre de sjoveste, mest fantasifulde eller flotteste udklædte.

Både små og store gjorde en god indsats for at få kattene eller karamellerne slået ude af ud af de 6 tønder til børnene.  Især børnene i børnehave alderen måtte slå mange slag inden deres tønde ville give sig og der kunne kåres både en katte dronning og katte konge.

Traditionen tro var der også tønder til de voksne, så mor og far kunne vise, hvad de duer til. Både hos kvinderne eller mændene blev der slået en proper næve og flere køller blev knækket inden tønderne, efter flere omgange måtte opgive. Og karameller fløj ud over gulvet til stor fornøjelse for hurtige børn.

Undervejs var der fastelavnsboller, saft, kaffe eller te til alle. Og fri leg og masser af snak.

KFUM-spejderne i Ødis og Ødis Hallens Cafeteriaudvalg sige tak til alle for det flotte fremmøde og håber at se jer igen til næste år.