Søndag den 11. januar kunne man se en flok seje spejdere med faner i spidsen på Nytårs parade rundt i Ødis. Herefter deltog vi i gudstjenesten i Ødis Kirke, hvor vi bl.a. hørte om forventninger og om at finde en blyant i gaven. Efterfølgende gik vi gennem hagl og slud til TVETO-hytten, hvor hyttefar John havde alle de varme pølser og brød til os, som vi kunne spise. Efter nogle hyggelige timer med spejdere og familie, sagde vi farvel. Nu alle beredt til at tage hul på spejderåret 2015. Hverken moder natur eller vor Herre eller hvem der sørger for vores vejr, ville helt være med os da Bæver- og Ulve-flokken holdt SNE møde, den sidst torsdag i januar. Det sneede lige så meget at vi kunne fornemme og mærke dagens tema. Men det var ikke nok! Men spejder giver aldrig op og vi gik selv i gang med at lave falske snebolde til en indendørs sneboldskamp og ikke mindst kunstig sne. I løbet af kort tid var køkken bordet i TVET-hytten det sted i Ødis med mest sne og det helt uden kolde fingre. Alle havde en stor oplevelse ud af at se indholdet af bleer omdanne sig til en snemasse, og som ganske som sneen udenfor med for meget vand blev noget smattet snesjap. Men sjovt og dejligt at ælte rundt i. KOM OG VÆR MED! – vi har plads til flere Er du barn eller voksen og har lyst til at snuse til spejder livet er du velkomme til at besøge os til vores møder i TVETO-hytten på Vamdrupvej. Junior-gruppen (fra 4 klasse og op) mødes tirsdag fra 16.45 til 18.45. Bæverne (0. og 1. klasse) og Ulvene (2. og 3. klasse) mødes torsdag 16.45 til 18.15. Mød os på www.odisspejder.dk