Spejdernes sommerlejre 2023

Spejder og sommer rimer på lejr. Og sommeren startede for de mindste spejder Bævere og Ulve i Ødis i Prinse, hvor vi tog på lejer på Assenbæk spejdercenter ved Varde. Det blev til 3½ dag med fuld fart på Pirat aktiviteter, men først skulle lejret bygges op. Straks efter ankomsten fredag aften blev der sat telt op og soveposerne rullet ud. Lørdag viste det sig igen, at vi har seje børn i Ødis, så vi fik bygget spisebord i rafter, hegnet lejren ind, lavet huggeplads til at kløvebrænde, ja endda bygget et opvaskebord og en indgangsportal til vores pirat flag.

Så kunne Kaptajn Krudtugle og hans kumpaner samt Lord Nelson eller indtage lejren. Alle spejdere kom i træning som pirater og øvede sejlads, at skyde med store og små kanoner, og lavet det nødvendige piratudstyr i form af sværd, klap til øjet og et gruppeflag. Indimellem blev der tid til at lave mad på bål, spise, vaske op, gå i tutten, lege, hygge, synge og holde lejrbål.

Junior og Trop spejderne tog i uge 26 til Forlev spejdercenter nær Skanderborg for at være med i en centerlejr der, men spejdere fra 9 andre grupper. Også her startede lejren med at der skulle sættes telte op og bygges spisebord i rafter og indrettes lejrplads. Den stor ingeniør kunst kom i spil, så vi bandt og bandt op og bandt igen, flyttede tre bukke frem og tilbage og frem igen. Det var varmt og alle var ved at nedsmelte. Et bord med køkkenende kom op at stå. Efter et par dage, hvor det blev mere og mere skævt endte vi med at lave køkkenenden om igen. Spejderne drog efter et gevaldigt regn- og tordenvejr på heik med overnatning i shelter ved Solbjerg sø. Det blev en tur på gode 30 km, som både førte dem gennem bakkelandskab, rundt om Solbjerg sø og gennem Stilling by.

Efter heiken glædede alle sig til at nyde en dukkert i den pool, de havde bygget før de tog afsted. Lejren ramte lige ind i de dage, hvor der var afbrændings forbud, så det satte sit præg på de aktiviteter, som kunne laves og ikke mindst madlavningen. Alt varm mad skulle laves på trangia på en gårdsplads med grus ca. 400 m fra vores lejrplads. Det gav gode skridt i benene. Bål hyggen var uden bål, hvilket næsten kan sammenlignes med tør-svømning. Alligevel gik dagene med forskellige aktiviteter både i gruppen og sammen med spejdere fra andre grupper især på fællesdagen, hvor alle skulle komme med en aktivitet som de andre kunne prøve. Vi byggede et kæmpe stigegolf. Efter en uge med hygge, strabadser og sjov samt telt overnatning vendte alle trætte hjem.

 

Skriv et svar