Sommerlejr på Houens Odde Spejdercenter 2013

Første uge af sommerferien tog Bævere, Ulve og ledere fra Ødis spejderne på sommerlejr på Houens Odde Spejdercenter. Vi fik anvist vores lejrplads og var så heldige at få kørt alt vores grej ud til pladsen med traktoren. Så var det i gang med at bygge lejren op med telte, spisebord, brændeskjul og bålsted.
Som om de ikke havde arbejdet nok stod Ulve drengene næste morgen op med fuglene og solen allerede kl. 4.15!! De måtte så på en tur i skoven med Claudia for ikke at vække hele lejren.
Mandag var en fælles dag, hvor de fleste af de 23 grupper, der var på lejer i uge 27 deltog. Bæverne lavede cirkusforestilling, som de så viste ved det fælles lejrbål om aftenen. Ulvene var med til at bygge en tivoli-plads op af rafter og besnørringer. Alle havde mulighed for at prøve tivoliets karrusel, pariserhjulradiobiler, det skævehus, skrækbanen, svævebane m.v.
Der blev lavet mad på bål i forskellige højder. Børnene måtte stå på kanten af bålpladsen for at røre i gryderne, hvilket kunne give rigelig varme til benene. På turen var der flere mad-hits, et var foliebakkemad, hvor alle forberedte hver sin foliebakke med mad, som så blev sat ind i gløderne. Et andet hit var chokolade fondue, i skumringen sad alle om spisebordet og råhyggede med rigeligt frugt og chokolade.
Til al den dejlige varme mad, varmt vand til opvasken og lejrbålet skulle der bruges brænde, rigeligt brænde. Også her var der vakse børn med dolkebevis, som på omhyggeligvis kunne både samle og kløve brændet.
I fællesskab brugte vi en dag på at lavet en tøndeflåde, som alle fik en kortere eller længere sejltur på, på Kolding Fjord. Fantastiks hvad man kan lave med rafter, reb og tønder. Selv om vandet ikke var varmt var der også mulighed for en soppetur. Fjordens vand og livet der i blev studeret på en fisketur. Og der er liv både af rejer, små fisk, vandmænd og meget mere. Noget blev kogt og smagt på bagefter.
En gruppe udnyttede det flotte område til en 10 km hike rundt langs vandkanten.
Rigtig mange fine ting blev der lavet i Mosehuset f.eks. figurer i fedtsten, smykker, læder armbånd, ting i horn og vedhæng. Glæden over at lave noget flot blev ikke mindre af at de kunne bruges til gaver til dem der hjemme.
I det hele tage kan vi se at børnene hos Ødis spejderne har en god appetit og ikke er kræsne samt sover rigtig godt når de har været aktive i den friske luft.

Tak til alle for en dejlig sommerlejr.

Giver dette blod på tanden og lyst til spejderlivet for børn og/eller voksne starter vi op igen torsdag den 15. august kl. 16.45 – alle er velkomne!

HPIM1632 HPIM1635 HPIM1639 HPIM1643 HPIM1644 HPIM1668 HPIM1679 HPIM1683 HPIM1690 HPIM1696

Skriv et svar