Efterår 2012

Opstarten af spejder året i august var et gensyn med kendte ansigter og at god dag til en flok nye bævere.  Efter nogle møder havde vi oprykning, hvor 2. års Bæverne rykkede op og blev Ulve. Samtidig fik alle en ny årsstjerne, som tegn på, hvor mange år de har været spejdere.

En regnvåd lørdag i starten af oktober var vi til distriktsturnering i Marielundsskoven.  Spejderman verden rundt var temaet for løbets 13 poster.  Ca 120 Ulve og Bævere spejdere fra hele Skamling distrikt var samlet og stod på ski i Norge, klippede får på Færøerne (barberede en ballon), byggede lego huse uden at se og meget mere. Alt sammen opgaver der krævede samarbejde og sammenhold, hvilket var lidt af en udfordring i regn, blæst og kulde. Stor var gælden og stoltheden da vores Ulve vandt en flot 3. plads. Til lykke.

Ulvene har været meget optaget af at tage dolkemærket. De har lært, hvordan man må bruge og bære en dolk, og så er der snittet både snobrødspinde, flitsbuer med pile og meget mere. Ulvene strejfer ofte rundt i skoven.  Ulvene har øvet pionering og fik bygget en ny katapult af rafter til at skyde med vandballoner.

Bæverne øvet sig i at binde råbåndsknob og sløjfer. De øver til at kunne binde råbåndsknob, foran, på ryggen og med lukkede øjne. De har lavet græs bævere og studeret larver og sommerfugle. Senest har de haft travlt med at lave kastaniedyr og edderkopper. Og så er der blevet gynget og klatret i klatretræet.

Alle har vi leget, haft bål, fundet spændende planter og dyr i skoven. Den moderne teknologi i form af GPS’ere har også holdt sit indtog i spejderarbejdet. Med GPS’ere som vejvisere har vi været på jagt efter gemte skatte i Drenderup Skov. Vi fandt stedt for skatten, men ingen skat, men da en Ulv aldrig giver fortabt prøver vi igen. Med GPS’erne kan vi finde rundt fra sted til sted på en moderne måde i forhold til kompas og kort. Endnu øver vi os, så det sker, at vi kommer et lidt andet sted hen end planlagt. Vi har været så heldige at få legat penge fra både Ødis Menighedsråd og Sønderjylland Øst GS Fond til at købe GPS’erne  og det siger vi rigtig mange tak for.

Igen i år har vi fået udsolgt på annoncerne til vores kalender, som vi vil uddele i hele Ødis sogne i slutningen af november og håbe, at kalenderen er til glæde og gavn i mange hjem. Vi vil gerne takke alle vores annoncører, for uden deres bidrag var der ingen kalender.

Er du barn eller voksen og har lyst til at se hvad vi laver er altid du velkommen til besøge os ved et møde torsdag mellem 16.45 og 18.15, besøge vores hjemmeside http://odisspejder.dk eller at ringe til en af lederne Irene (tlf 30258490), Jette (tlf 40462867), Claudia (tlf 60835525), Karen (26365514), Anne (tlf 23889196)

Skriv et svar